Fascial Flow® Grunduddannelse  

Fascial Flow® Grunduddannelse er skabt til dig, som ønsker at arbejde med en professionel kropslig tilgang til mennesker. 

På Fascial Flow® Grunduddannelse vil du blive undervist i de mange grundlæggende Fascial Flow® bevægelser, og lære hvorledes du formidler Fascial Flow® i din undervisning. På uddannelsen udforskes og stimuleres, på undersøgende, nænsom og legende vis, de tidlige sanser og de kropslige erfaringer, som lagrer sig ordløst i væv og nervesystem gennem livet. Via bevægelse arbejdes der med kroppens evne til at forandres, regulering af nervesystemet, perception af kropslige informationer og stimulering af det sociale nervesystem. Undervisningen er en invitation til at være nysgerrig, nærværende, undersøgende og sanselig ind i kroppens og psykens univers. Det vil være et primært fokus på oplevelsesorienteret anatomi og egen praksis, da du bedre kan undervise, behandle og videreformidle, når du har erfaret teknikkerne indefra. Du vil få Fascial Flow® integreret i dine inderste lag, og have tid til at fordybe dig i de sansninger, som bevægelserne giver adgang til. 

Fascial Flow® Grunduddannelse forløber over 24 undervisningsdage fordelt på otte moduler med max. 8-10 kursister. Indlæringen foregår gennem fysiske bevægelser og enkelte lyde, som udforskes individuelt og i par. Gennem bevægelsessekvenser undersøges kroppens hukommelse, de forskellige lag og deres sammenhænge.

Som Fascial Flow® Guide vil du opnå:

  • øget bevidsthed på kroppens signaler
  • viden om bindevævet og dets betydning for kropsholdning
  • forståelse for kroppens sammenhæng 
  • ny sanselighed til at arbejde med stress, chok og traumatisering
  • øget kontakt og reguleringsevne til dit eget kropslige system
  • konkrete værktøjer til at arbejde videre med din målgruppe
  • kompetencer til at undervise Fascial Flow® individuelt og som holdundervisning
  • mulighed for at blive medlem af det faglige fællesskab Foreningen for Fascial Flow® Guides. 

For at undervise i Fascial Flow® og bruge Fascial Flow® i din markedsføring, skal du være certificeret Fascial Flow® Guide. Du bliver certificeret, når du har taget Fascial Flow® Grunduddannelsen og bestået eksamen.

Uddannelsen byder på
undervisning i:

  • forståelse af kroppens struktur og bevægemønster
  • at bringe styrke, koordination og opdrift til kroppen
  • kroppens egen intelligens (herunder kropsskema og kropsbillede)
  • regulering af nervesystemet ved bevægelse af bindevæv og væskerne i kroppen
  • kroppens resonans og perception i forhold til indre og ydre rum
  • optræning af nye spor, vække iboende ressourcer
  • sanser, haptisk perception, reparation af tidlige reflekser
  • selverkendelse, relationsarbejde, gruppefelt
  • sprog og kontekst

Du vil modtage et kompendium med tegninger og beskrivelser af bevægelsessekvenser samt litteraturliste og spilleliste. Litteraturlisten er ment til inspiration og egen fordybelse, og vil ikke blive gennemgået som pensum på uddannelsen.

En del af undervisningen bliver på optaget på video for at du som studerende senere kan vende tilbage og fordybe dig i læringen. Optagelserne vil KUN blive delt internt i deltagergruppen og er KUN til privat brug. 

Eksamen

Fascial Flow® Grunduddannelse afsluttes med en eksamen, som består af en videooptagelse af din undervisning i Fascial Flow®, som du selv producerer.

Formålet med eksamensvideoen er blandt andet:

  • at se hvorledes du bærer arbejdet i din formidling
  • at opleve hvorledes din kontakt er til deltagerne
  • at vise du kan skabe en sammenhængende undervisning sammensat af de elementer, der indgår i Fascial Flow®

Hvis du ønsker at anvende Fascial Flow®  i terapeutiske sammenhænge, kan dette også demonstreres til eksamination i forbindelse med optagelse af en terapisession. Der vil være ekstern censor på videomaterialet, og du vil få personlig feedback af Pernille Sophia Bach. Ved bestået eksamen, vil du modtage et bevis på din certificering som Fascial Flow® Guide, hvorefter du kan bruge titlen i dit arbejde.

Når du er blevet certificeret Fascial Flow® Guide har du mulighed for at tage den spændende overbygning Fascial Flow® Advanced hos Jeanne Jensen, som er grundlægger af Fascial Flow®. Læs mere her.

Optagelseskriterier på Fascial Flow® Grunduddannelse

  • have et ønske om (og gerne erfaring med) at arbejde professionelt med mennesker
  • deltagelse på Fascial Flow® Basiskursus eller deltagelse på Fascial Flow® forløb svarende til min. 40 timer og have en anbefaling fra underviseren (gældende for både Fascial Flow® Basiskursus og Fascial Flow® forløb)
  • villighed til at fordybe sig personligt i det kropslige arbejde og tage medansvar for gruppedynamikken, herunder at prioritere fremmøde på alle undervisningsdage
  • have en personlig samtale med underviser på Fascial Flow® Grunduddannelse, Pernille Sophia Bach 
  • en skriftlig tilkendegivende accept af at undervisningssituationer optages og deles mellem deltagerne på samme hold   

Pris: 33.600 kr.

Fascial Flow® Grunduddannelse er fra 2022 udvidet med 8 undervisningsdage (fra 16 dage til 24 dage), da vi har erfaret, at der er brug for mere tid til fordybelse i materialet, herunder partnerarbejde (to-og-to). Prisen er derfor reguleret tilsvarende. 

Ved tilmelding til Fascial Flow® Grundudannelse betales depositum 5.600 kr. Det resterende beløb kan betales i rater a´ 3500 kr. pr. modul. Tilmeldingen er bindende og depositum refunderes ikke.

Skriv til info@bestflows.dk ved ønske om tilmelding. 

Praktisk information 

 

Fascial Flow® Grunduddannelse 2022 afholdes hos DRIVKRAFT, som ligger roligt og tilbagetrukket i en baggård på Bredgade 33a, st., 1260 København K. Du kommer nemt hertil med Metro til Kongens Nytorv.

Modul 1: 18. 19. 20 maj 2022

Modul 2: 15. 16. 17 juni 2022

Modul 3: 24. 25. 26. august 2022

Modul 4: 21. 22. 23 september 2022

Modul 5: 26. 27. 28. oktober 2022

Modul 6: 16. 17. 18. november 2022

Modul 7: 14. 15. 16. december 2022

Modul 8: 11. 12. 13. januar 2023

Mødetid: Onsdag og torsdag kl. 9.30-15.30. Fredag kl. 10.30 – 15.30. 

Dato for aflevering af eksamensfilm samt certificering aftales med kursisterne. Du kan forvente certificering ca. 1 måned efter sidste modul.

 

 

 

 

    Pernille Sophia Bach
    info@bestflows.dk
    SMS: 3116 4404
    Cookiepolitik
    Tilbagekald dit samtykke
    //
    Til og med december 2021 udbydes min undervisning og behandling gennem
    SALIG ApS
    Masnedøgade 20, 2.sal, 2100
    København Ø 
    www.saligfascialflow.com